Formålet med Oliver Peoples er ganske klart. De vil være det mest karakteristiske og prestigefyldte brilledesign i verden. Og det er de blevet siden åbningen af deres første butik i West Hollywood i 1986 på den ikoniske Sunset Boulevard. Her solgte de ubrugte vintage frames, og siden er det gået stærkt.

I 1987 præsenterede de for første gang deres egen kollektion, og i dag er det mange af trendsætternes foretrukne valg, og helt store stjerner som Brad Pitt og Angelina Jolie ses ofte med brillerne, ligesom de benyttes i mange af deres film.

Oliver Peoples design har altid været præget af et klassisk udtryk, og den visionære stifter Larry Leight har også designet brillekollektioner for blandt andet Prada og Vera Wang.

Designet og stellene er af høj kvalitet og håndlavet, og det er endnu et af de mærker, som du ikke finder i ret mange optikforretninger, hverken i udlandet eller herhjemme.

Du kan læse mere på deres egen hjemmeside: Oliver Peoples.